Hjørring Byråd har været optaget af arbejdet omkring klimahandlingsplanen og har deltaget aktivt i aktiviteter omkring klimahandlingsplanen. Hjørring Byråd har arbejdet med klimahandlingsplanen hen over 2 byråds perioder.
Liste over formel politisk behandling
Hjørring Byråd har drøftet Klimahandlingsplanen på følgende møder
august 2020: Byrådets behandling af Hjørring Kommunes deltagelse i partnerskabet Dk2020
oktober 2021: Hjørring Byråd får en status på arbejdet med klimahandlingsplanen
december 2021: Præsentation af en skitse af Klimahandlingsplanen, herunder præsentation af debatoplægget. Det besluttes at sætte skitsen til debat.
marts 2022: Hjørring Byråd får en status på Dk2020 arbejdet og en tilbagemelding på debatperioden
juni 2022: Hjørring Byråd godkender Klimahandlingsplanen: Den store klimarejse
Inden sagen er behandlet i Hjørring Byråd er det først behandlet i Teknik og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget. Sagen er også behandlet i Hjørring Kommunes direktion.
Byrådet siger ja (tilsagns breve)
Hjørring Byråd har af 3 omgange offentligt tilkendegivet at arbejdet med klimaet er vigtigt og at byrådet aktivt støtter det.
Første gang er da det afgående byråd i december 2021 beslutter at sende et debatoplæg ud. I debatoplægget indgår et brev fra Hjørring Byråd til borgerne i Hjørring Kommune. Brevet indeholder blandt andet en opfordring til kommunens borgere og erhvervsliv om at deltage i udformningen af Hjørring Kommunes klimhandlingsplan. Omdrejningspunktet i brevet er dog at skal vi lykkes med omstillingen skal vi hjælpe hinanden: borgere, erhvervsliv og kommune, og at kommunen har et ansvar for at processen og at vi når målet
I den korte version af klimahandlingsplanen ’den store klimarejse’ er der også et brev fra Hjørring Byråd til Hjørring Kommune til borgere og virksomheder. Også her handler det om at vi skal løse udfordringerne i fællesskab
Den sidste brev er fra Borgmester Søren Smalbro og er skrevet som en tilkendegivelse om at Hjørring Byråd gerne går forrest, men også ser samarbejdet som omdrejningspunktet hvis vi skal nå vores klimamål
Da Hjørring Byråd vedtog klimahandlingsplanen vedtog de samtidig en plan for opfølgning på planen. Opfølgningen kommer til at følge indsatte tidslinje.
Det er således at Klimahandlingsplanen revideres hvert 4. år, her vil planen få den helt store gennemgang og det vil blive vurderet i hvilket omfang der er brug for nye mål og handlinger. Der vil også være en status på planen, herunder på CO2- regnskabet, manko og reduktionsstien.
Dermed følger vi byrådsperioden. Evalueringen vil primært være rettet mod det afgående byråd, mens vedtagelsen af en revideret plan vil være en opgave for det nye byråd.
I år 2 vil der blive udarbejdet en status til byrådet. Hvordan går det med arbejdet med handlingerne. Der vil også være et nyt på CO2- regnskab, ligesom manko og reduktionssti bliver opdateret.
Derudover vil Teknik og Miljøudvalget få en årlig status på arbejdet med klimahandlingsplanen.
Endelig vil politikkerne bliver inddraget når der skal søges frigivelse af midler eller ved status af enkelt projekter.
Økonomisk opbakning
Efter klimahændelsen i 2014 besluttede Hjørring Byråd at afsætte en buffer pulje til akut opståede udfordring som følge af klimahændelser. Denne pulje har eksisteret siden og er også med i den seneste budgetforlig for 2022-2026.
I 2021 besluttede Teknik og Miljøudvalget at en del af bufferpuljen skal gå til gennemførsel af Klimahandlingsplanen. Hvor stor en andel, vil blive aftalt løbende, og i det omfang at puljen ikke er anvendt til at løse udfordringer som følge af akut opståede hændelser.
Hjørring Byråd har spillet et stor og aktiv rolle i afholdelse af klimasamtalerne. Dels med at få dem i stand, ved at deltage, men også ved at sætte sig selv i spil – både som politikker og som privat person. For sidder man og drøfter fødevarers klimaaftryk er det jo privatpersonen og ikke politikkerne som skal have en holdning til om der skal spises oksekød eller ej.
Der blev derfor afholdt et online møde d. 9. februar 2021 hvor konceptet omkring klimasamtalerne blev drøftet mellem Hjørring Byråd, Sustania og ledelsen i Teknik og Miljø.
Baggrunden for klimasamtalerne og hvorfor denne tilgang er valgt er beskrevet i bilag 2
Klima på anden vis
Opbakning til klima arbejdet kan ses på forskellig vis i Byrådets, Økonomiudvalgets og Teknik og Miljøudvalgets arbejde. Her er et udsnit af hvad de har drøftet i klimarelateret sammenhæng
Forår 2022, økonomiudvalget igangsætter arbejdet med at udforme den nye planstrategi og beslutter at bæredygtighed er en del af fundamentet og rammesættende for arbejdet med kommunen udvikling
februar 2022 det nye Teknik og Miljøudvalg er på tur rundt og besøge energianlæg, biogas anlæg mv for at give dem viden om anlæggene og deres betydning
september 2022, Hjørring Byråd sender en ny affaldsplan i offentlig høring. En affaldsplan hvor der er fokus på den cirkulære økonomi og hvor der er hentet elementer fra klimahandlingsplanen.